Talrige forsøg med dyr viser, at det har en gavnlig effekt at faste en del af dagen. “Det ser ud til, at fasten sænker stofskiftet og celledelingen i hele organismen og dermed får kroppens aldring til at køre langsommere,” siger professor Bente Klarlund Pedersen til Kristeligt Dagblad
Spiser og snacker du det meste af dagen? Så prøv at hold lidt igen. Ny forskning tyder nemlig på, at det kan udsætte kroppens aldring, hvis du springer måltider over og småsulter lidt.
Foreløbig er det kun dyreforsøg, der peger på det gavnlige ved at holde pause i spisningen. Men de er til gengæld ret entydige. Kristeligt Dagblad refererer til forsøg med rundorme, bananfluer, gnavere og rhesusaber. De viser signifikant længere levetid hos smådyr, der småsulter, sammenlignet med artsfæller, der kan æde alt det de lyster.
Blandt de interessante opdagelser er at, at det havde en målbar gavnlig effekt på stofskifte og insulinfølsomhed hos rhesusaber, når de ikke fik mad i længere perioder af dagen. Forsøg med mus viser det samme.
Det havde en målbar gavnlig effekt på stofskifte og insulinfølsomhed hos rhesusaber, når de ikke fik mad i længere perioder af dagen.
Vigtigst hvornår du spiser
Professor Bente Klarlund Pedersen springer selv måltider over og anbefaler andre at gøre det samme i bogen “Yngre med årene”.
“Det ser ud til, at fasten sænker stofskiftet og celledelingen i hele organismen og dermed får kroppens aldring til at køre langsommere. Fasten dæmper også den kroniske inflammation i kroppen og produktionen af frie iltradikaler. Det betyder en tilsvarende nedsat risiko for skader på DNA, proteiner og fedtstoffer – og dermed en mindre risiko for livsstilssygdomme som kræft, diabetes og hjerte-kar-sygdomme,” siger hun til Kristeligt Dagblad.
“Det ser ud til, at fasten sænker stofskiftet og celledelingen i hele organismen og dermed får kroppens aldring til at køre langsommere”
Bente Klarlund Pedersen, professor, til Kristeligt Dagblad
Godt for humøret og hukommelsen
“Intermitterende faste”, dvs. at man kun drikker vand, sort kaffe og te i perioder af døgnet, ser i følge professoren ud til at påvirke vores kognitive evner og hukommelse, og til at have en gavnlig indflydelse på humøret. Det udløser også adrenalin, der gør os bedre til at præstere.
“Den mekanisme i forbindelse med sult var formentlig også nyttig for stenaldermennesket, der skulle på jagt. Evolutionært er vi netop ikke indrettet til at skulle spise eller gå og snacke hele tiden, sådan som vi har adgang til det i dag,” siger Bente Klarlund Pedersen.
Jamen, morgenmaden er da vigtig, tænker du så. Nej, ikke i følge Bente Klarlund Pedersen. Hun kalder det en myte uden videnskabelig evidens, at det skulle være skadeligt at springe morgenmåltidet over.
Artiklen med Bente Klarlund Pedersen i Kristeligt Dagblad kan læses her
Få Mandelivs nyhedsbrev hver mandag. Tilmeld dig her
