5.1 C
Copenhagen
torsdag den 25. april 2024

Ny behandling af prostatakræft giver færre bivirkninger

Mest læste

Redaktionen
redaktion@mandeliv.dk

TEMA: PROSTATAKRÆFT | Det offentlige britiske sundhedsvæsen er begyndt at tilbyde en helt ny type operation ved prostatakræft, der ifølge eksperter er mere præcis og giver færre bivirkninger

Under operationen følger lægerne kræftcellerne gennem en MR-scanner. De syge celler bearbejdes så med elektriske impulser fra en elektrode og strømmen nedbryder cellernes membraner uden stor skade på de sunde celler. Dermed bliver indgrebet meget mindre voldsomt og risikoen for bivirkninger som inkontinens og impotens også mindre.

Foreløbig er der udført seks operationer i det offentlige regi og langt flere på private klinikker. Udover at være mere skånsomme, så kan kirurgerne her også nå kræftsvulster, som man tidligere ikke kunne nå. Samlet er resultaterne er så gode, at det kan blive den nye standardbehandling i Storbritannien, hvor man ellers ligesom herhjemme enten har angrebet svulsterne med stråling eller traditionel kirurgi.

Det er i hvert fald hvad en af de ledende læger på området, professor Mark Emberton, satser på. Til avisen Telegraph siger han:

”Det betyder, at vi nu har en helt ny kategori af behandlinger til rådighed – en helt ny metode til at dræbe celler. Det smukke ved det hele er, at det er så nemt at oplære kirurger i metoden. Det ændrer det hele.”

“Det betyder, at vi nu har en helt ny kategori af behandlinger til rådighed”

Mark Emberton, professor, til Telegraph

Han håber, at metoden kan være med til at nedbringe de britiske ventelister, der er voldsomme efter Covid-19. Den nye metode tager halvt så lang tid som en traditionel operation og patienten behøver ikke blive indlagt. De danske operationer udføres næsten alle af robotter og dermed har systemet her ikke samme fordel ved den nye metode.

Læs også: Kræftdommen kostede Tonny det gode liv – men ikke livsmodet

Få Mandelivs nyhedsbrev hver mandag: TILMELD DIG HER

- Annonce -

Flere artikler

SKRIV EN KOMMENTAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

- Annonce -

Seneste