5.5 C
Copenhagen
torsdag den 25. april 2024

Prostatakræft er den glemte sygdom i Danmark

Mest læste

Redaktionen
redaktion@mandeliv.dk

TEMA: PROSTATAKRÆFT | Mens behandlingen af andre kræftformer viser store fremskridt, er det ikke tilfældet med prostatakræft.

Hvis to af mandeliv.dk’s læsere sidder sammen, er der en høj risiko for at mindst en af dem har prostatakræft. Hver anden mand over 60 år har kræft i prostata og det er ikke blevet bedre over de senere år. Kræftformen er den næstmest hyppige kræftdødsårsag for mænd, kun overgået af lungekræft.

Forrige år blev der fundet 4263 danske mænd med denne kræftform. Det er ganske 350 mænd færre end to år tidligere, men vurderingen hos de behandlende læger – samlet i det lægefaglige selskab Daproca – er at det skyldes Covid-19. Færre kom til læge og derfor blev der fundet færre kræfttilfælde.

For nogen vil det betyde, at de lever i lykkelig uvidenhed om en kræft, som ikke vil tage livet af dem. For andre betyder det, at behandlingen kommer for sent i gang til at kunne have en god effekt.

Se fakta om prostata på sundhed.dk her

Politisk glemt

Hvis man søger på ordene ”sundhedsminister” og ”prostatakræft”, så fortæller Google én, at man skal ti år tilbage for at finde denne kræftdræber på den politiske dagsorden. Tilbage i 2012 var der en del diskussion om overbehandling af mænd med prostatakræft, der var i en lavrisikogruppe og dermed formentlig ikke ville udvikle en alvorlig form. Siden forsvandt denne diagnose fra den politiske dagsorden – måske fordi den gennemsnitlige patient er over 70 år gammel ved den første diagnose og dermed ikke i den produktive alder.

Lægerne i Daproca er bekymrede over, hvor store regionale forskelle der fortsat er i behandlingen. Sat på spidsen er der bedre chancer for et positivt kræftforløb, hvis man bor i Region Nordjylland sammenlignet med for eksempel Region Sjælland. I det sjællandske har lægerne nemlig stor tiltro til strålebehandling sammenlignet med et operationelt indgreb – til skade for deres patienter.

Se fakta om prostata på sundhed.dk her

Kilder: dagspresse og Daprocas årsberetning for 2020

Få Mandelivs nyhedsbrev hver mandag: TILMELD DIG HER

Læs også: Ny behandling af prostatakræft giver færre bivirkninger

- Annonce -

Flere artikler

SKRIV EN KOMMENTAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

- Annonce -

Seneste