9 C
Copenhagen
onsdag den 10. april 2024

Mænd over tres gider man ikke knalde

Mest læste

Redaktionen
redaktion@mandeliv.dk

At være single mand og over 60 er det samme som et liv uden sex. Og ofte uden kærlighed.

Den erkendelse er Cosmo Landesman kommet til. Den amerikanske journalist, skuespiller og society person, der i årtier har kaldt London sit hjem, er skilt to gange. Og med en dåbsattest, der siger 1954, opdager han, at han nok er stadig populær – men damerne gider ham ikke i sengen.

”Jeg frygtede igen at skulle ud i den jungle, som dating er. Man antager gerne, at dating i dag er vanskeligere for modne kvinder end mænd (og det holder meget godt). Kvinder siger, at når de er blevet 60, så er de usynlige,” skriver han i en klumme i avisen Telegraph og fortsætter:

”Ja, vi ældre mænd bliver ikke usynlige. Men vi bliver noget, man ikke vil knalde. Altså vi mister vores sexappeal.”

Kone nummer tre

Løsningen for ham formulerer han som et nytårsfortsæt. I løbet af de 365 dage i 2022 vil han finde sig en kone. Ikke en kæreste eller en elskerinde – en kone.

Hans succes eller mangel på samme kan man læse om i hans underfundige og selvudleverende klumme. Han har faktisk allerede nået at være nede på knæ og højtideligt bede om en kvindes hånd. Da hun slår en latter op, vælger han at tro, at hun tror det bare var en vittighed.

Og til sin egen skam griner han med og lader som om den slags er da helt utænkeligt. For som han skriver, så er der bestemt mænd i hans alder, der er attraktive nok. Typisk har de også flere penge.

”Ja, der er mænd over 60, der stadig har nemt ved at tiltrække kvinder – mænd med penge, berømte mænd med høj status. (Et flot stort hus nummer to i syd Frankrig er heller en hæmsko). Men os almindelige fyre med løs hud i ansigtet, slatne bagdele, hængenosser og forslåede hjerter – for slet ikke at tale om vores slunkne sparekassebog – er ikke i høj kurs.”

Han fortsætter sine dates – og hende, han har nået at fri til, tager ham til sidst i hånden og ser ham alvorligt ind i øjnene. ”Jeg skal aldrig giftes igen. Som i aldrig.”

Måske ændrer hun, der også har været gift to gange, holdning, når hun læser hans rørende beretning.

Og den kan læses her: Men over 60 become ‘unbonkable’

Det er bag en betalingsmur, men historien så underfundig, at det er værd at oprette et prøveabonnement.

- Annonce -

Flere artikler

SKRIV EN KOMMENTAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

- Annonce -

Seneste