Nye retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen gør vejen til en test for prostatakræft længere for den enkelte patient.
Det er vurderingen hos patientforeningen Propa, der især er utilfreds med mulighederne for de praktiserende læger til at henvise patienter til test ved mistanke om prostatakræft. Retningslinjerne er en del af en længe ventet kræftpakke, der skal nedbringe antallet af danske mænd, som dør af sygdommen. Men hos Propa er vurderingen, at den nærmere vil føre til flere, der dør af sygdommen, fordi den ikke opdages i tide.
Modstand mod screening
Sagen har skabt splid mellem landets førende læger på området – urologerne – og de ramte patienter. Lægerne mener, at Propas ønsker er det samme som at indføre en screening – som man kender det fra brystkræft og tarmkræft – af bagvejen. Og i deres øjne vil ens viden om at være ramt af prostatakræft ikke gøre ens chancer for at overleve meget større – tallet, som de nævner, er 0,3 procent bedre chancer for at overleve sygdommen, der i en eller anden form rammer de fleste mænd over 50.
Læs her: Prostatakræft-foreningens argumenter holder ikke vand
Striden bunder i, at de danske muligheder for at undersøge kræftpatienter ordentligt er for ringe. Det erkender lægerne også i deres indlæg. Så mens de internationale retningslinjer anbefaler screening, holder de fast i at patienterne er bedst tjent med ikke at kende deres sygdomsstatus.
Det afspejler lægernes egen afmagt overfor den frygtede sygdom, der dagligt koster tre danske mænd livet.
”I 2021 gennemgik det højeste antal mænd kirurgisk fjernelse af prostata nogensinde – over 1.220 mænd. Problemet er ikke at finde sygdommen. Problemet er at finde og forudsige den sygdom, der kan blive alvorlig,” hedder det i lægernes dom over deres eget arbejde.
