5.1 C
Copenhagen
tirsdag den 23. april 2024

’Sexpert’ om messe: Dyrk dine egne behov

Mest læste

Redaktionen
redaktion@mandeliv.dk

Mandeliv var tidligere på efteråret på messen Erotic World, og her gik vi en runde med den tidligere redaktionschef og ’sexpert’ på Ekstra Bladet, der causerede over messens tilbud til den modne mand.

Han havde været på diverse erotik-messer mange gange før de tidligere år, Tomas Roar, forhenværende mangeårig redaktionschef på Ekstra Bladet på området ’sex & samliv’. Her producerede han tusindvis af artikler om alle afarter af seksualitet og fetischer, parforhold og diverse. Ikke mindst agerede han ’sexpert’ på avisens web tv-kanal med sexolog Signe Bentzen – ofte med humor og et glimt i øjet.

Derfor inviterede Mandeliv hr. Roar på en rundtur på erotik-messen i Valby-Hallen i oktober for at få hans bud på, hvad der er at hente for den erfarne herre.

Hvad er dit indtryk af messe som denne som mand i 50’erne og selv seksuelt aktiv?

”Der er altid den lir, som ligger i at blive konfronteret med dildoer og en masse mennesker, der kigger på det samme. Det er faktisk lidt spændende, at andre også går rundt og finder det spændende. Fællesskabsfølelsen i at blive smålummer sammen. Og så er der strippere og diverse. Det er jo også lidt hyggeligt. Hvornår får du ellers lov til at stirre? Det gør du jo ikke på stranden, men her må du.”

-> Læs også: Erotikmesse: Lir, leg og læring

Hvor går grænsen for, hvad man kan gøre, hvis man har sin kvindelige partner med?

”Det skal være på hendes initiativ og præmisser, hvis hun synes, noget er spændende. Du skal ikke stikke en dildo i hånden på hende, hun skal selv tage den. Hun skal føle sig tryg.”

”Men når man har gået rundt en times tid, bliver man lidt blind på liren, og så slapper man af. Derefter kan man tage flere runder. På de gamle messer var der meget porno, det er der ikke i dag. Så man kan tage nogle flere runder og tage det ind i forskellige tempi. Det er et par hyggelige timer med sig selv eller kæresten.”

“Du skal ikke stikke en dildo i hånden på hende, hun skal selv tage den”

Nederlandske Wendy stod for betjeningen i VIP-baren.

Fokus på egne behov

Mens musikken dunker monotont i baggrunden, passerer vi stande med alverdens erotisk isenkram. Bdsm og dildoer fylder meget, men der er også frit udsyn til topløs servering eller de strippere, der slanger sig om stangen på showscenen.

Vi kigger på workshops i bondage og spanking, og Tomas hilser på folk fra branchen, som han har arbejdet sammen med på Ekstra Bladet. Indimellem får vi os et godt grin.

”Det kan godt blive lidt corny, og bliver man liderlig af det? Det ved jeg sgu ikke,” konstaterer han.

Læs også: Erotikmesse: Lir, leg og læring

Hvad er der af kinky ting og sager, man som plus 50-mand kunne tappe ind i?

”Tre ting: Foredrag om seksualitet, shows og workshops samt at tage den tid, ting tager. Det bør man blive bevidst om som voksen mand. At det ikke bare er sex, orgasmer og derudad, men at give sig tid til det nære. Den jo ikke stiv hele tiden.”

”Man kan også gå på opdagelse i sine egne behov, for de fleste mænd, selvom mange kvinder måske ikke tror det, er meget ovre i kvindens behov; de vil virkelig gerne gøre hende glad! Her kan man lære at overgive sig lidt mere, bare give sig hen til, hvad der nu sker, frem for at være så fokuseret på orgasmen. Nydelse, langsommelighed, at gå på opdagelse og ikke kun tænke på målet.”

“De fleste mænd, selvom mange kvinder måske ikke tror det, er meget ovre i kvindens behov”

Tomas uddyber, at mange foredrag på messen har bdsm som hovedtema, men at man ikke behøver være bidt af en gal sadist for at få et udbytte med hjem. Du kan nøjes med at tage delelementer med hjem i soveværelset som at tage lidt mere styring eller overgive sig.

”At se en kvinde blive bundet op professionelt betyder jo ikke, at man skal gøre det sådan derhjemme. Man skal ikke se de ting her som enten eller, men kan tage lidt af det,” siger han og fortæller en anekdote om en date, han engang havde:

”Hun var for nyligt blevet bundet op som en rullesteg. Der blev jeg lidt træt og tænkte, skal jeg nu også gøre det i timevis? Men det var heldigvis ikke et imperativ for hende at dyrke bondage på den måde …”

Trods mange års erfaring og indsigt i erotikkens verden understreger Tomas, at der stadig er interessant input flere steder:

”Foredraget om multiorgasmer for mænd er også spændende. Selve begrebet at være multiorgastisk som mand er stadig en urban myth for mig, men der er stadig noget at hente med at dyrke sine bækkenbundsmuskler og den slags. Ellers har jeg set det hele før, hahaha …”.

Læs også: Erotikmesse: Lir, leg og læring

- Annonce -

Flere artikler

SKRIV EN KOMMENTAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

- Annonce -

Seneste