3.3 C
Copenhagen
onsdag den 24. april 2024

Hvordan fornyer du dig selv? Fortæl os din historie

Mest læste

Steen Trolle
steen.trolle@outlook.dk

Hvad gør du for at forny dig? Fortæl din historie til mandeliv.dk

”I’ve got you under my skin” lyder fantastisk, når Frank Sinatra synger den. Knap så fantastisk lød den forleden, da jeg stod hos Music Institute of Copenhagen og gjorde mit første forsøg på synge Cole Porters berømte sang, med underviser Katrine som en tålmodig lærer.

Men fred være med det. Jeg er begyndt at tage sangundervisning, og timen hver 14. dag er blevet et vigtigt fixpunkt i et travlt liv som freelancejournalist. Det gør mig glad, det træner den stemme, som for et par år siden pludselig begyndte at blive hæs og svigte, og det giver en følelse af at forny mig. Bare en lille smule.

Det sidste er vigtigt. Jeg er 55 år. Har arbejdet som skrivende journalist i over 30 år. Skriver og læser om de samme emner. Holder fast i de samme interesser. Så en gang i mellem er jeg nødt til at give mig selv et spark bag i. For ikke hele tiden at synke ned i de samme rutiner.

I samme boldgade lå jeg en aften på et gymnastikgulv hos Gotved Instituttet på Frederiksberg. Sammen med 14 andre mænd i alderen 40-70 år. Vi hilste kort med et nik til hinanden, da vi kom. For vi var tydeligvis udenfor vores komfortzone. Vi skulle lære at træne bækkenbunden. For blandt andet at styrke potensen. Et emne, vi alle tydeligvis betragtede som en meget privat ting.

Sang eller bækkenbund: De to små eksempler handler om noget af det, vi gerne vil med Mandeliv. Vi vil inspirere til fornyelse. Og vi vil gerne dele viden om det, vi mænd ikke altid er så gode til at tale med andre om.

Fortæl os din historie om, hvordan du har fornyet dig de seneste år. Skriv til redaktion@mandeliv.dk

- Annonce -

Flere artikler

SKRIV EN KOMMENTAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

- Annonce -

Seneste