4.7 C
Copenhagen
fredag den 26. april 2024

Ny forskning: Ensomhed og skilsmisse giver mænd betændelse i kroppen

Mest læste

Redaktionen
redaktion@mandeliv.dk

Større dansk helbredsundersøgelse viser, at mænd har øget risiko for inflammation i kroppen, hvis de bor alene og har flere brudte parforhold bag sig. Inflammationen øger risikoen for bl.a. hjertesygdomme

Mænd, som bor alene i længere tid og har flere forliste forhold bag sig, har øget risiko for inflammation i vævet. Dermed har de en forøget risiko for kroniske lidelser som åreforkalkning, hjertesygdomme og demens.

Det viser ny forskning fra Københavns Universitet.

Forskerne har i mere end 20 år fulgt 4835 midaldrende mænd og kvinder. Nu kan de fortælle, at der er en sammenhæng mellem øget risiko for inflammation og det at bo alene og have brudte parforhold bag sig.

Inflammation er en kronisk irritation af vævet, som kan skyldes, at kroppen er i en stress-tilstand. Årsagen er sandsynligvis både fysiologiske og psykosociale, siger Rikke Lund, professor ved Institut for Folkesundhed ved Københavns Universitet, til Kristeligt Dagblad.

Hun fortæller, at noget tyder på, at mænd har en større tilbøjelighed end kvinder til at få forhøjet inflammation ved stress.

“En medvirkende forklaring ser også ud til at være, at mænd ofte har et mindre socialt netværk. Der er større risiko for, at de ender isolerede og ensomme, hvis de bliver alene. Det er også stressende for kvinder at blive skilt, men det lader til, at kvinder er bedre til at trække på deres netværk og på den måde afbøde de skadelige effekter,” siger Rikke Lund til Kristeligt Dagblad.

“Det lader til, at kvinder er bedre til at trække på deres netværk og på den måde afbøde de skadelige effekter”

Rikke Lund, professor ved Institut for Folkesundhed ved Københavns Universitet, til Kristeligt Dagblad

Det får dog ikke forskeren til at anbefale, at man bliver i et parforhold for enhver pris. Tidligere forskning har nemlig vist, at dårligt fungerende parforhold også skader helbredet.

Artiklen i Kristeligt Dagblad kan læses her

- Annonce -

Flere artikler

SKRIV EN KOMMENTAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

- Annonce -

Seneste