5.1 C
Copenhagen
tirsdag den 23. april 2024

Forunderlige verden: Spermens velsignelser

Mest læste

Redaktionen
redaktion@mandeliv.dk

Hun er en kendt og afholdt klassisk sangerinde. Og hun har en hemmelighed – som hun mener hjælper hende på scenen.

”Du kan sige hvad du vil, men sperm smører stemmebåndene. Så jeg er frisk på et blowjob inden jeg skal på,” siger hun og holder mit blik fast. Ikke at det er et tilbud – hun har ofte sin mand med på turné – men fordi hun ved, jeg ikke tror på spermens magi.

Indimellem føler jeg mig lidt alene med min mistro. En Google søgning viser millioner af referencer til mænds sæd og dens mange positive egenskaber. Vitaminer og proteiner og zink er der i klatten og det virker foryngende på huden og generelt modvirker mandens love potion depressioner.

Kvindelige fortalere

Det er ofte kvinder, der vælger at se sig som kække bannerførere for spermens fortræffeligheder. Nogen gange bliver det så et problem for dem, som da en kvindelig, fynsk folketingskandidat fra Lars Løkkes Moderaterne i denne uge blev mindet om sine tidligere lovprisninger af sæd. Før hun blev politiker, mente hun at det var sundt og godt at sluge en portion to gange om ugen, men nu var hun så ramt af politikerens amnesi.

Så internettet glemmer aldrig – men tager ofte fejl. Påstande som at en ladning har lige så megen protein som et æg (altså fra en høne) eller lige så meget C-vitamin som en appelsin er indlysende forkerte. Mere sejlivede er myten om sperm som genial hudcreme eller at mandens sæd kan modvirke depression hos kvinder.

Hudcreme historien er ganske enkelt opfundet til lejligheden – måske lidt som min sangervenindes ide om at smøre stemmebåndene. Den med depression bygger dog på en undersøgelse fra USA, som omfatter 293 kvindelige studerende på et universitet i Albany i staten New York. Undersøgelsen melder, at de kvinder, der havde sex med mænd uden kondom, havde færre symptomer på depression end dem, der insisterede på et kondom.

Problemerne med undersøgelsen er mange. Dels er antallet deltagerne lavt og de har selv skulle vurdere, om de var depressive eller ej – hvilket sjældent er særlig akkurat. Og ingen gjorde sig ulejlighed med at spørge, om kontrolgruppen, der insisterede på kondom, måske havde flere grunde til at være deprimeret – som for eksempel at de ikke stolede på deres partnere.

Læs også: Forunderlige verden: Sperm som kosttilskud

- Annonce -

Flere artikler

SKRIV EN KOMMENTAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

- Annonce -

Seneste