5.7 C
Copenhagen
mandag den 30. januar 2023

Tjenersjæl II: Fede tider, magre tider

Mest læste

Redaktionen
redaktion@mandeliv.dk

Mandelivs Christian Juul Jessen har i mange år arbejdet som journalist, udlandskorrespondent og kommunikationsrådgiver. Men som 60+ kan det være svært at skaffe sig et journalistjob, og derfor tog han i sommer arbejde som tjener på et badehotel. Det har givet ny indsigt i arbejdslivet – og et nyt blik på mænd og kvinder. Her kan du læse anden del af hans beretning

Det er utroligt, hvor der kan sidde ekstra fedt. Ikke bare i vommen og rødvinspatterne, men i kinderne og på knæene. Og med en tjans som tjener i sommervarmen er der svundet seks kilo eller mere.

Det er dejligt at kunne se sin lille ven uden at trække maven ind og de færre kilo gør at knæene bedre kan klare de mange ture op og ned af trapperne på det hotel, hvor jeg arbejder. Men jeg er deprimeret sådan som andre, der også har tabt sig hurtigt, også kan fortælle om. Det er som om jeg savner mit kropspanser.

Jeg er blevet en fast bruger af 3F diæten – to pamol og en ipren inden en vagt – og igen efter en vagt. Fødderne værker og er blevet et halvt nummer større og jeg ved nu, hvad diagnosen hælspore betyder. Til gengæld er jeg kommet så meget bedre i form, at jeg ikke længere sveder som en gris og skal skifte skjorte halvvejs gennem en vagt.

Men det er at springe frem i tid i min fortælling om en sommer som tjener. Det startede med et tip fra en kammerat, der vidste at jeg godt kunne bruge nogle penge og dermed noget arbejde. Og fortsatte med den hurtigste jobsamtale, som jeg har oplevet.

Den kvindelige direktør smilte bare og sagde, at min alder bestemt ikke var et problem. Til at begynde med tænkte jeg, at hun bare var desperat efter at få folk til sommersæsonen på badehotellet i det nordsjællandske. Det var hun måske også, men jeg vælger at se det som om hun faktisk kunne fordelen i at have en voksen med på holdet.

Klar til kamp: den nye, gamle tjener møder ind på det nyrenoverede, gamle badehotel.

Anonymt

En tjeners sorte tøj og forklæde er lidt som en usynlighedskappe, for jeg har undervejs hilst på to tidligere kolleger uden at de genkendte mig. Blot en skygge af forvirring gik over deres ansigter. Og lagt en hånd på skulderen af en direktør, jeg tidligere har arbejdet tæt sammen, for at få ham til at slappe lidt af. Igen uden virkelig at blive genkendt.

Jeg kunne vælge at tage det som en fornærmelse, men følelsen af frihed er stærkere. Frihed til at være den rolle, som en tjener skal udfylde. Bestemt, venlig og hurtig – og med et smil også når en sommerbyge trækker ind over terrassen.

Og glæden er ægte, for det er nemt at gøre andres frokost eller aften meget bedre. En glæde, der næsten kan opveje smerterne i benene.

Læs også:

Ny serie: Efter 40 år tog Christian igen et job som tjener – og fik en ny indsigt

- Annonce -

Flere artikler

SKRIV EN KOMMENTAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

- Annonce -

Seneste