10 C
Copenhagen
tirsdag den 9. april 2024

Forskning: Mænd vil være den sjoveste i parforholdet

Mest læste

Redaktionen
redaktion@mandeliv.dk

Mænd er mest glade og tilfredse i et parforhold, hvis de selv synes, de er den sjoveste, viser ny forskning

Hvem er den sjoveste – dig eller din kone? For de fleste mænd er der ikke den store tvivl: De synes selv, de er den sjoveste i parforholdet.

Det viser et studie, der er publiceret i tidsskriftet Personality and Individual Differences.

Studiet, som Videnskab.dk omtaler, viser, at gode vittigheder er et tegn på et sundt parforhold. Men det viser også, at mænd er gladest, når deres partner synes de er sjovest.

“Kvinder vil have en mand, der kan få dem til at grine, mens mænd vil have en kvinde, der griner af deres vittigheder,” siger humorforsker Marc Hye-Knudsen, Lab Manager på Cognition and Behavior Lab ved Aarhus BSS, til Videnskab.dk.

Fyrer flest jokes af

149 heteroseksuelle par i længerevarende forhold har svaret på spørgsmål om jokes i parforholdet. Det viste sig, at mænd fyrer langt de fleste jokes af, og at de mener, at deres jokes er sjovest.

Det er dog ikke altid, at kvinderne synes mændene er sjovest. Men i sådanne forhold er mændene mindre glade og tilfredse, hvis man skal tro studiet.

Under alle omstændigheder viser studiet, at humor har en vigtig funktion.

“Par, der griner meget sammen, er gladere i deres parforhold. Det er måske ikke så overraskende, men det tegner et billede af, at humor rent faktisk har en funktion. Når vi griner sammen, binder vi os tættere sammen,” siger Marc Hye-Knudsen til Videnskab.dk.

Læs mere på Videnskab.dk her

- Annonce -

Flere artikler

SKRIV EN KOMMENTAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

- Annonce -

Seneste