3.3 C
Copenhagen
onsdag den 24. april 2024

Når mænd sælger sex: ”Et godt knald er et samspil”

Mest læste

Christian Jessen
christianjuuljessen@gmail.com

Når mænd sælger sex til kvinder må de regne med at andre mænd spørger, hvordan rent fysisk klarer at leve op til kundernes forventninger. Sådan ser Daniel det – en mand i halvtredserne, der søndag her på siden fortalte om, hvordan kvinder finder ham – i reglen via hjemmesider. Han siger, at han er sammen med fem til otte kvinder om ugen, der betaler for hans tid og er tilfredse, når de går.

Dette er 2. del af artiklen med Daniel, der sælger sex til kvinder:

”Et godt knald er et samspil. Også når de har betalt for min tid.”

”Der er aldrig nogen, der har kaldt dig for et skuffejern?”

”Næ. Ja, det kan da godt være, men ikke når jeg har hørt det. Og de kvinder, der har stil nok til at gøre den her slags ting, de er ikke sølle.

De har styr på tingene og ved, at det godt kan tage lidt tid. Faktisk er det tit sådan, at det tænder dem at skulle give en hånd med, om jeg så må sige. Og der er i hvert fald ingen af dem, der forventer at man ringer på dørklokken med pikken.”

”Modne, kloge kvinder?”

”Yes. De fleste er på min alder og sikkert noget klogere end mig. Det er vist kun sket en gang, at en kvinde under 30 ringede efter mig. Det var lidt underligt.”

”Men ikke det underligste, du har været med til?”

”Hmm, jeg plejer at sige, at det var en kvinde, der ville fanges. Jeg tror hun havde fået en anden til at arrangere det – jeg måtte ikke vide, hvad hun hed og noget. Og så skulle vi lege fangeleg ude i en skov i Nordsjælland og det var ved at blive mørkt og hun blev væk for mig. Så er man glad for MobilePay.”

”Det plejer du at sige…”

”Ja, for her for en måned siden skete der noget andet. En kvinde, der kommer ret fast hos mig og også kommer hjem til mig, spurgte, om hun måtte række mig videre. Det forstod jeg ikke lige, men altså, hun ville tage mig med til en middag og så skulle jeg gå hjem med en af de andre.

Det, hun ikke lige havde fortalt, var, at det var en sorggruppe. Altså sådan en, hvor kvinder, der mistet deres mand, sidder og snakker og så går de ud og spiser. Sammen, bare dem.”

”Så du var den eneste mand?”

”Nej, jeg måtte sidde alene ved et andet bord lidt væk og prøve på at se ud som om jeg var vildt glad for at sidde der med en halvkold pizza. Nå, men så da de var færdige, fulgte hende, som jeg kendte, den anden over til mit bord.”

”Som om det var en date?”

”Ja, lidt. Men hun sagde ikke rigtig noget, ville bare have mig med hjem. Jeg tror det var deres ægteseng.”

”Men det var vel ikke så mærkeligt?”

”Det mærkelige var at hun var sådan helt sød og stille og samtidig græd hun, da jeg kom ind i hende. Og hun ville ikke have at jeg stoppede – tværtimod. Jeg tror I kalder det glædestårer.”

”Har du set hende siden?”

”Næ, men det ville jeg gerne. Hun var sød. Men måske fik hun lige det, hun havde brug for.”

Læs også:

Når mænd sælger sex: “Jeg er specialist i at være mand i kvindernes øjne”

 

- Annonce -

Flere artikler

SKRIV EN KOMMENTAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

- Annonce -

Seneste