Hvad gør du, hvis du ryger i næste fyringsrunde? Vi har spurgt Anni Vejstrup, erhvervspsykolog og erfaren HR-chef, om gode råd til mænd 50+, som skal i gang med den svære jobsøgning
Der er bunker af selvhjælpsbøger og videoer på YouTube og LinkedIn, der vil fortælle dig, hvordan du klarer dig succesfuldt gennem de sidste, svære år på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard taler pænt om seniorer på arbejdsmarkedet og koncerner som Novo Nordisk har ligefrem regler om ikke at diskriminere ældre jobsøgende. Men netop ældre jobsøgende oplever ikke, at det er så let som på YouTube – og virksomheder lægger fortsat ansøgninger fra dem nederst i bunken.
Derfor skriver vi her på mandeliv.dk en række artikler om, hvad man så gør. Skal man skifte til noget helt andet, skal man bare dukke hovedet og håbe på at blive overset ved næste fyringsrunde eller skal man acceptere, at man ikke længere er særligt meget værd i arbejdsgivernes øjne? For at få nogle kontante råd har vi taget fat i Anni Vejstrup, erhvervspsykolog og erfaren HR-chef.
Mand: hold fast i det du er god til
En menneskealder som HR-chef med poster, der rækker fra koncernrekrutteringschef i TDC til selvstændig konsulent uden sikkerhedsnet, har sat Anni Vejstrup overfor mange mænd på vej op – eller ned – i hierarkiet. På den ene side er hun usentimental, for hun er der for at få en virksomhed til at fungere bedre – ikke for at nurse enkelte medarbejdere. På den anden side erkender hun, at arbejdslivet ofte er urimeligt uforudsigeligt for især mænd over 50.
”Bliv i det du kender – og som du er kendt for. Så kan du rykke videre med tiden og endda vokse. Det kan man godt, selvom man er over 50,” lyder hendes vigtigste råd til mændene på hendes alder.
Og er man først ude af et job, så skal man tjekke, hvem man egentlig kender.
”Det nytter ikke noget at skrive en ansøgning. Hvis du får et job igen, så er det gennem relationer. Så hold fast i det, du er god til – og sørg for at pleje dit netværk.”
“Hvis du får et job igen, så er det gennem relationer”
Tog selv et skridt tilbage
Hendes egen historie er også god at få forstand af. Tidligt i gang med HR efter en eksamen som cand.psych. fra landets på det punkt bedste universitet. Hendes egen familie var, som hun siger, flittige og beskedne – ingen sygedage og hver en femøre blev vendt.
Hendes egen sparsommelighed og et par heldige investeringer i fast ejendom har i dag givet hende den frihed, som hun godt kunne unde mænd over 50. Den frihed, som gav hende mulighed for at vælge det, der føltes bedst, da hun selv blev kørt af sporet. Dengang var hun 49 og lidt rådvild efter at blive fyret i TDC.
”Jeg ved ikke, om det var mig eller om det var jobbene. Jeg kom til samtaler, når jeg søgte et job. Og det var også tunge stillinger i mellem med fine titler og tilsvarende mange snubletråde.”
Anni Vejstrup beskriver sig som demotiveret i situationen. Som det hele ikke var bøvlet værd.
”Jeg måtte erkende lige der, at der er jobs, der ikke passer til mig. Jeg er ikke god til magtkampe. Og ja, der er ar på sjælen fra de tidligere jobs. Jeg erkendte, at jeg ville arbejde med HR, som virkelig er min kernekompetence, men ikke var klar til at være ansat på traditionel vis.”
I stedet vendte hun om i døren og skabte sit eget lille firma, der rydder op i nystartede firmaer, der har haft en heftig vækst og ikke har helt styr på det der med at få mennesker til at fungere sammen i en organisation. Og er med til at lukke det ned, hvis det er nødvendigt.
”Jeg kalder mig freelancer og det har jeg det fint med. Mine kunder køber det, de skal bruge – de betaler mig ikke for så at skubbe mig til side. Og igen – 90 procent af mine opgaver kommer fra folk, jeg kender personligt.”
Det giver hende også mere personlig frihed. Tid til hendes to børn. Og til lige at smutte ned til lejligheden i Berlin en uge.
”Jeg skaber forandring i fødderne og i hjertet. Det er mottoet.”
Kend dine begrænsninger
At interviewe Anni Vejstrup er lidt som at forhandle løn med en snu chef. Chefen viser heller ikke sin hånd tidligt i forløbet. På samme måde går der lidt, før psykologen for alvor åbner for sine holdninger og erfaringer med voksne mænd i krise.
”Hvis man er vant til at sidde i sit fine bur og være højt på strå – og så pludselig er man overflødig – så har man brug for massiv hjælp.”
”Som i psykologhjælp?”
”Det kan være en mulighed. Måske har man nogen i omgangskredsen, der kan hanke op i én. For en så stor omvæltning klarer man bare ikke alene.”
”Vil du sige at mænd er mere ynkelige end kvinder?”
”Nogen gange, ja. Det med den knækkede stolthed betyder mere for mænd – se bare på de mænd, der vil skilles, når konen tjener mere end dem. De er som sårede dyr på savannen.”
Anni Vejstrup tilføjer, at mænd over 50 er nødt til at indstille sig på forandringer – også selvom det forekommer utænkeligt i situationen.
”Man skal kende sine begrænsninger og undgå at blive kørt over. Du skal løse et problem for chefen PÅ FORHÅND. Du skal blive en del af løsningen og fremtiden – i stedet for passivt at vente.”
“Du skal blive en del af løsningen og fremtiden – i stedet for passivt at vente”
Anni Vejstrup vender hele tiden tilbage til behovet for at kende mange.
”Nogen gange er det et spørgsmål om tal. Kvinder kender flere og nogen gange er det nok.”
Og hendes råd til mænd, når fyringen er en realitet?
”For det første skal du tale med din chef og se om der er noget, der kan gøres – som hjælp til at komme videre. For det andet skal du tale med dem du kender, inden fyringen er offentlig kendt. Og så skal du som det tredje tænke over hvornår du sidst har moret dig over at sidde med en opgave – der kan du se dit næste job.”
