Mikkel Fode er overlæge på Afdeling for Urinvejssygdomme, Herlev og Gentofte Hospital og professor ved Københavns Universitet. Han er en af landets førende eksperter i rejsningsbesvær. Mandeliv har besøgt ham for at høre om de bedste metoder, hvis det kniber med rejsningen – og for at høre, hvad der er på vej af nye behandlinger
Piller og indsprøjtninger. Det er stadig de mest effektive midler, når mænd har problemer med rejsningen.
Det fortæller professor Mikkel Fode, urolog og en af landets førende eksperter i rejsningsbesvær.
Halvdelen af alle mænd over 40 år har rejsningsproblemer. Andelen stiger med alderen.
Der er både fysiske og psykiske årsager til problemerne. For at få rejsning, skal blodkarrene i penis kunne udvide sig, så kan der løbe mere blod til penis. Konkret sker det, at nerverne til penis frigiver nogle faktorer til blodkarrene og den glatte muskulatur, så de slapper af og udvider sig.
Men åreforkalkning og nervesygdom kan svække blodtilstrømningen, og stress får musklerne til at trække sig sammen. Derfor kan man ende i en uheldig cocktail af både fysiske og psykiske problemer.
Som Mikkel Fode forklarer, da Mandeliv besøger ham på Herlev Hospital og spørger, hvad der er den primære årsag til rejsningsbesvær:
”Det kommer helt an på, hvem man er. For nogle er den primære årsag psykologisk, for andre er den primært organisk. Men man deler ikke så skarpt op længere. For når man begynder at få problemer med rejsningen, vil det påvirke de flestes selvtillid, og så vil de få en eller anden grad af præstationsangst. Det sætter sig mellem ørerne,” siger Mikkel Fode – og fortsætter:
”Når man får præstationsangst, udskiller kroppen stresshormoner, blandt andet noradrenalin. Det får den glatte muskulatur til at trække sig sammen, så blodtrykket øges, og du bliver bedre i stand til at kæmpe eller flygte. Men det er ikke så smart i forhold til rejsning. For den falder, når glat muskulatur trækker sig sammen”.
”Når man får præstationsangst, udskiller kroppen stresshormoner”
Tal om det
Men hvad gør man så? Mandeliv har opsøgt Mikkel Fode for at få svar på, hvad der i dag er den mest effektive behandlingsmetode – og hvad der er på vej.
Mikkel Fode giver os en grundig gennemgang af de forskellige behandlingsmetoder, men da vi afslutningsvis spørger, hvilket gennembrud, han som forsker håber på, er det ikke medicin eller andre former for behandlinger, han nævner. Det er noget meget mere simpelt:
”Det største gennembrud ville være, at man begynder at tale om problemet, især med sin partner. For hvis man fik fjernet noget af det psykologiske stigma, der er ved rejsningsbesvær, ville det hjælpe mange. Rejsningsbesvær er jo et meget, meget hyppigt problem. Men i rigtig mange parforhold, sker der det, at når manden ikke kan få en ordentlig rejsning længere, begynder han at trække sig, og så tænker partneren ’er det noget med mig?’. Så bliver det noget usagt mellem parret, og så bliver problemet endnu større. Så går det fra et soveværelsesproblem til at være et generelt problem i parforholdet,” siger Mikkel Fode.
”Det største gennembrud ville være, at man begynder at tale om problemet, især med sin partner”
Så tag snakken, og gør brug af de behandlingsmetoder, der findes i dag, opfordrer han:
”Pillerne er stadig de bedste. De hjælper 70 procent. De kan hjælpe de fleste, hvis motivationen er stor nok,” siger Mikkel Fode.
Få Mandelivs nyhedsbrev hver mandag: TILMELD DIG HER
Piller hver dag – eller én time før
Groft sagt er der to slags piller. Sildenafil-præparater (sildenafil er aktivstoffet i viagra, red.), som skal tages 30-60 minutter før samlejet. Og tadalafil, en pille, der tages dagligt, så aktivstoffet er i blodet og man kan, når man lyst. Begge produkter fungerer ved, at den glatte muskulatur i penis afslappes, så blodtilstrømningen lettes.
”Begge dele fungerer fint. Det er et spørgsmål om personlige præferencer. Hvis det ene ikke virker, virker det andet måske”.
Aftager effekten af sildenafil over tid, så man skal tage stadig større doser?
”Både ja og nej. Effekten er ikke aftagende, men rejsningsproblemet bliver typisk større med tiden. Derfor skal der tages større doser, hvis ikke der gøres noget ved den underliggende årsag. Men der er ikke nogen toleranceopbygning; det behøver man ikke at frygte. Faktisk tyder studier på, at det er sundt for at hjertekarsystemet at tage sildenafil og tadalafil,” siger Mikkel Fode.
En nål i…
Hvis pillerne ikke virker, er indsprøjtninger i svulmelegemerne i penis en anden effektiv metode. Det lyder nok grænseoverskridende for de fleste, men indsprøjtningen med en lille, tynd nål 15-20 minutter inden samleje gør ikke ondt, understreger Mikkel Fode:
”Der er lavet studier, hvor man har spurgt folk, hvor ondt de tror det kommer til at gøre. De fleste tror, det vil gøre ret ondt, men bagefter siger de, at det stort set ikke gjorde ondt. Så det er ikke problemet. Det største problem er dét med, at tingene skal afbrydes. Indsprøjtninger fungerer derfor bedst, hvis partneren er med på det”.
Hvis nålen er for stor en overvindelse, kan den samme medicin fås i et præparat, der skal stikkes ind i urinrøret. Men det virker ikke så godt som indsprøjtninger, fortæller Mikkel Fode.
Endelig er vakuumpumpen en mulighed. Vakuumpumpen består af et rør, som ved at skabe undertryk får blodet til at strømme ned i penis. Når den er stiv, sættes en gummiring på.
”Det er en metode, hvor det også er vigtigt, at man er åben om tingene overfor sin partner. Hvis manden tror, han kan gå på toilettet og gøre det i hemmelighed, kommer det ikke til at fungere,” siger Mikkel Fode.
Hvis intet andet virker, er et såkaldt penisimplantat en sidste mulighed. Det er en mindre operation, hvor der lægges kunstige svulmelegemer ud i penis, som forbindes med slanger til en pumpe i pungen og en beholder med saltvand i bækkenet. Når manden vil have rejsning, pumper han saltvand ind i svulmelegemer.
”Det er en større behandling og den kan ikke gøres om igen. Men de fleste mænd der er kommet dertil bliver meget tilfredse med den,” siger Mikkel Fode.
Stamceller og blodplasma
Blandt de nye metoder, som der eksperimenteres med i disse år, er indsprøjtning af stamceller i penis.
”Stamcellerne skal danne nyt væv, så der kommer nye blodkar. Men jeg har svært ved at se det for mig. For når man sprøjter det ind i penis, som er et blodfyldt organ, vil det blive fortyndet voldsomt og ryge ud i blodet”.
Professoren har også sine forbehold overfor en anden metode, platelet-rich-plasma, der består i at indsprøjte blodplader med vækstfaktorer.
”Det er nok ikke farligt, men jeg har min tvivl om det virker. Men det taler ind i et behov, for mange vil gerne undgå at skulle tage piller, og det er et af problemerne, når man skal undersøge de nye metoder. Folk, der ikke kan få rejsning, vil gerne have det løst, og derfor er de tilbøjelige til at tro på at det virker, og da der en hel masse psykologi i rejsningsbesvær, kan det være svært at afgøre om det har en effekt”.
“da der en hel masse psykologi i rejsningsbesvær, kan det være svært at afgøre om det har en effekt”
En anden metode, som, Mandeliv har beskrevet, er shockbølge-behandlinger. Det består i, at der sendes lydbølger ind i svulmelegemerne i penis, hvilket skulle føre til, at der dannes nye blodkar, så der strømmer mere blod til penis. Mikkel Fode er skeptisk overfor metoden, selv om forsøg tyder på en vis effekt.
”Mit største problem med teorien bag både shockbølger og stamceller er, at rejsningsbesvær ikke er nogen lokal sygdom. Det er ikke bare penis, der ikke fungerer. Der er åreforkalkning i hele kroppen, der er nedsat funktion af blodkarrene i hele kroppen og der kan være nedsat funktion af nerverne. Så det med at løse problemet lokalt, vil aldrig kunne løse problemet i resten af kroppen,” siger Mikkel Fode.
Få Mandelivs nyhedsbrev hver mandag: TILMELD DIG HER
Bækkenbundstræning skal undersøges
Han er også skeptisk overfor effekten af bækkenbundstræning. Som du kan læse andetsteds på Mandeliv, har direktør Søren Ekmann fra Gotvedinstituttet i mere end 30 år lært mænd at træne deres bækkenbund, så de bl.a. får en bedre rejsning, hvilket han beskriver i bogen ”Fra regnorm til anakonda”.
Men der er endnu ikke lavet større studier af effekten. Derfor er Søren Ekmann og Mikkel Fode i gang med forberede et fælles videnskabeligt forsøg med 100 mænd med rejsningsbesvær. Halvdelen skal lave daglige bækkenbundsøvelser i tre måneder og forsøge at have samleje mindst to gange om ugen. Den anden halvdel skal ikke lave nogen øvelser.
”Bækkenbundstræning er en gammel metode, så hvis det virker, som Søren mener, har man en form for helbredelse. Jeg har dog min tvivl. Men jeg er også i tvivl om alting hele tiden. Jeg vil gerne se beviser, og dem har vi ikke med bækkenbundstræning endnu,” siger Mikkel Fode.
Hvorfor er du skeptisk?
”Fordi jeg tvivler på teorien bag. Det kan ikke virke på nerverne, hvis der er noget galt med dem, og det kan ikke virke på vævet i penis, hvis der er noget galt dér. Så spørgsmålet er, om den der kontraktion i musklerne, som bækkenbundstræningen giver, er nok til at skubbe mere blod ned i penis og om den kan holde blodet dernede i længere tid. Det er Søren helt overbevist om. Jeg håber det er rigtigt, men det får vi se,” siger Mikkel Fode.
Sund for hjertet = sundt for rejsningen
Men kan man ellers selv gøre noget? Ja, siger Mikkel Fode, ”der findes sindssygt meget man kan gøre”:
”Hos langt de fleste, der får rejsningsbesvær, skyldes det vores lidt for dårlige livsstil. Vi spiser for godt og bevæger os for lidt. Så hvis man kan lave om på det ved at spise sundere og motionere mere, vil man beskytte sin rejsning over tid, og er rejsningen dårlig, kan den blive lidt bedre”.
“Hos langt de fleste, der får rejsningsbesvær, skyldes det vores lidt for dårlige livsstil. Vi spiser for godt og bevæger os for lidt”
Hvad er en sund livsstil i forhold til rejsning?
”Dét er der sundt for hjertet, er også sundt for rejsningen. Så det kedelige svar er: Dyrk motion mindst en halv time om dagen, bliv ikke for tyk, spis dine grøntsager, lade være med at ryge og drik ikke for meget alkohol. Det vil over tid gøre rejsningen bedre. Det er også vigtigt af andre grunde. Mange af de mænd, der har rejsningsbesvær, er nemlig også i alvorlig risiko for at udvikle hjertekarsygdomme. Så det kan man også gøre noget ved,” lyder opfordringen fra Mikkel Fode, professor i urologi ved Herlev og Gentofte Hospital.
LÆS OGSÅ:
Fem minutters træning om dagen kan give dig rejsningen tilbage
Tema om potens: Lydbølger kan gøre det af med rejsningsproblemer
