9 C
Copenhagen
onsdag den 10. april 2024

Kaffe giver både bedre sex og et længere liv

Mest læste

Redaktionen
redaktion@mandeliv.dk

To kopper kaffe om dagen mindsker risikoen for impotens og tre kopper mindsker risikoen for hjertekarsygdomme

Kaffe har været elsket så længe og af så mange, at en række forskningsprojekter har undersøgt, om det ikke bare smager godt, men også kan være godt for én. En af de største af slagsen er lige blevet offentliggjort i Storbritannien. Her har forskere fulgt en halv million mennesker og set på sammenhængen mellem kaffe og sundhed.

Først blev alle delt ind i tre grupper: dem, der aldrig drikker kaffe – dem, der drikker op til tre kopper om dagen – og dem, der drikker mere. Forskellen var størst på de to første grupper. Over de 11 år, som forsøget løb, var der en markant forskel i dødelighed og generel sundhed.

Dem, der drak kaffe i beherskede mængder, havde en tolv procent lavere risiko for at dø. Det kunne hænge sammen med den anden positive effekt, for dem, der drak op til tre kopper mokka om dagen, havde 17 procent lavere risiko for hjertekarsygdomme. Stordrikkere af kaffe havde ikke den samme lave dødelighed, men til gengæld var deres risiko for hjertekarsygdomme hele 21 procent lavere end dem, der undgik kaffe.

Det er måske værd at notere, at dem, der foretrak pulverkaffe over bønner, ikke havde nogen positiv effekt. Omvendt hjalp kaffe uden koffein lige så meget, så sundheden ligger ikke i koffeinet.

Godt for potensen

Omvendt har koffein en positiv rolle i sengen. Et tidligere studie fra University of Texas fulgte 4000 mænd. De mænd, der drak to kopper kaffe om dagen, viste sig at have en markant lavere risiko for rejsningsproblemer. Dem, der drak tre kopper kaffe, har også en fordel, men lidt lavere.

Hele 42 procent lavere risiko for rejsningsproblemer for kaffeelskende mænd sammenlignet med den gruppe, der undgik koffein. Og her er det koffeinen, der gør det. Mænd, der hentede deres stimulanser fra cola eller andre koffeindrikke, havde samme fordel.

Få Mandelivs nyhedsbrev hver mandag: TILMELD DIG HER

- Annonce -

Flere artikler

SKRIV EN KOMMENTAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

- Annonce -

Seneste