9 C
Copenhagen
torsdag den 21. marts 2024

Når mænd sælger sex: ”Jeg får kvinder til at smelte under mig”

Mest læste

Christian Jessen
christianjuuljessen@gmail.com

SERIE: NÅR MÆND SÆLGER SEX | Når mænd sælger sex til kvinder – er de så prostituerede eller udlever de blot en drøm om at være sammen med mange kvinder? Hvordan ser de sig selv – og deres kunder? Og gør arbejdet dem mere forråede, mere ufølsomme? Følg med i vores nye serie

Vores research viser, at flere mænd vælger at være til rådighed for kvinder og lader sig betale for det. Det gælder også mænd i vores målgruppe. I dag og de næste dage kan du læse om Mads, Daniel og John, der sælger sex til kvinder – og som alle er i halvtredserne.

Mads har en særlig afvæbnende måde at tale om den tid, hvor han solgte sex til kvinder, som giver et hint om, hvorfor han var populær.

”Jeg får kvinder til at smelte under mig,” siger han ligefremt, som om det kan enhver da gøre.

Om sin grund til at blive sexarbejder fortæller han:

”Jeg tænkte meget længe over det, inden jeg satte det i gang. Jeg gjorde det, fordi der ikke var tilstrækkeligt med sex i mit ægteskab, og det at tage en elskerinde var for alvorligt et skridt. Jeg elsker min kone meget højt – jeg ville ikke blive forelsket i en anden person eller have en anden til at blive forelsket i mig. Og til det var pengene en fordel.”

”De skaber afstand?”

”Det er for kynisk sagt. Det er rammen, der skaber afstand. Hele arrangementet med klare forventninger hos begge. At dette her handler om sex og ikke om kærlighed eller at blive kærester”

“Dette her handler om sex og ikke om kærlighed eller at blive kærester”

Mads, der i to år solgte sex til kvinder

Hans tid som prostitueret mand ligger seks år tilbage, og han gjorde det i mindre end to år. Han tilbød sig selv via en escorthjemmeside og gav, hvad han selv beskriver som ganske almindelige ydelser i den blide ende. Ydelser, som han tog mellem 700 og 1.500 kroner for.

”Der er hele diskussionen om, hvorvidt man tager skade af det. Nogen gør, helt sikkert, hvis de føler sig presset til det eller får overskredet deres grænser undervejs. Jeg gjorde det ikke, fordi jeg gjorde det fuldstændig frivilligt og var helt i kontrol undervejs. Derfor kunne jeg ubesværet træde ind i rollen og træde ud igen.”

”Hvad var du bedst til?”

”Det blide – jeg er god til at røre. Men jeg er meget fordomsfri, og hvis de vil have den mørke side, så er den der. Binde dem, tage kontrol – det er ok med mig.”

Mads fortæller med venlighed om sine kunder, der spændte over alle typer af kvinder både alders- og udseendesmæssigt.. Fra en velformet stripper i tyverne til en buttet og lidt stiv kvinde i halvfjerdserne. Hun var på plejehjem, og det var personalet, der arrangerede hans besøg.

”Den første kvinde, jeg mødte, var i tyverne og så nærmest ud som en skulptur med en meget flot stripperkrop. Hendes kæreste gad ikke oralsex og det savnede hun helt vildt, så derfor kontaktede hun mig. Jeg tilfredsstillede hende på en sofa, og det rørte mig på ingen måde – det overraskede mig lidt.”

“Hendes kæreste gad ikke oralsex og det savnede hun helt vildt, så derfor kontaktede hun mig”

Faktisk havde mange af de kvinder, han fortæller om, en mand eller en kæreste derhjemme. Og han følte næsten altid selv lyst. For som han siger, så er det med kilo, højde og udseende ligegyldigt, når lysten er der og man er i gang.

”Det giver mig rigtig meget at give dem sex og nydelse. Det tænder mig at tænde dem og give mig god tid. Der er flotte fyre nok mere dovne,” siger han og fortsætter uopfordret:

”Jeg er ikke en player og ligner ikke en pornofyr. Jeg er sød, kan være sjov og romantisk og er rigtig god at snakke med. Og så er jeg meget givende af natur.”

Og ja, Mads ligner ikke en latin lover. Slank og almindelig bygget og rødblond og en smule skaldet – og tydeligvis med hænderne skruet godt på. Fortsættes i morgen.

Læs næste artikel om Mads:

Når mænd sælger sex: “Det var også en fantasi, jeg selv levede ud”

- Annonce -

Flere artikler

SKRIV EN KOMMENTAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

- Annonce -

Seneste