Lægen Mads Tandrup er kendt for at have en positiv holdning til at bekæmpe aldring med medicin og mener, at mange mænd finder sig i at have for lidt testosteron. Men han ønsker sig også mere selvindsigt hos voksne mænd
”Der skal ikke stå på min gravsten, at han arbejdede sig ihjel,” er en af de første ting, som lægen Mads Tandrup siger, da vi mødes i hans klinik i Frederikssund.
”Vi har det med at blive fartblinde i vores egne liv,” fortsætter han.
Spøjse betragtninger fra en læge, der ellers har været der for sine patienter i et nærmest patologisk omfang. Og hvis vilje til at træne lige ti minutter mere har været legendarisk i byens fitnessmiljø. Men de bedste interviews fører til, at folk siger noget, som man ikke ville have forventet af dem.
Hormoner mod aldring
For Mads Tandrup er kendt for at have en positiv holdning til at medicin også kan gives for at få et bedre liv – ikke blot for at helbrede eller mildne en sygdom. Han har også markeret sig med holdninger til testosteron i mænd, hvor den gængse holdning blandt mange læger ellers er, at mænd bare må finde sig i at deres kroppe med tiden ikke producerer ret meget kønshormon. Mads Tandrup ønsker en mere åben diskussion om hvad der er et sundt niveau for testosteron i den voksne mand, selvom den holdning vækker modstand.
”Jeg har et problem med, at vi går til de her ting ud fra en moralsk tilgang. Mange læger synes, det er snyd, hvis man hjælper kroppen på vej med hormoner. Jeg giver ikke så meget for den moralske forargelse på andres vegne – jeg ønsker en evidensbaseret tilgang.”
Og evidensen er, at vi ikke ved så meget om, hvad det naturlige niveau for testosteron er for mænd over 50. Samtidig er de danske retningslinjer for testosteron meget brede og derfor kan en patient godt have et meget lavt niveau af mandligt kønshormon i blodet og alligevel ligge indenfor det såkaldte normale For de bliver ikke målt tidligt i livet. Og viser prøven et resultat indenfor dette normalniveau, så kan vedkommende normalt ikke komme i betragtning til behandling med hormoner.
”Vi mangler viden. For hvilket niveau havde du for 20 år siden? Det er det niveau, som din krop vil opleve som normalt – og ikke hvad nogle teoretiske retningslinjer siger.”
Mads Tandrup frygter at blive slået i hartkorn med sølvpapirshattene. For mange af hans kolleger har hvad han beskriver som meget moralske holdninger til det at give patienter medicin for at forbedre livskvaliteten. Og netop denne moraliseren på andres vegne fører til konflikter.
”Jeg vil ikke sige, at jeg har mange diskussioner med mine kolleger, nærmere samtaler. Selvfølgelig gør det da indtryk, når de tunge drenge indenfor intern medicin mener noget andet. Men måske handler det også om, at jeg selv får en mere nuanceret tilgang til livet.”
“Måske handler det også om, at jeg selv får en mere nuanceret tilgang til livet”
Mads Tandrup er selv så veltrænet, at han virker større end han egentlig er. Og yngre end sine snart 62 år. Men hans ændrede holdninger afspejler, at han selv overvejer at trappe lidt ned.
Det skift startede i sofaen, mens han fulgte VM i mountainbike og tænkte lystfyldt på at træne endnu hårdere, så han igen kunne følge med mænd, der var meget yngre. Og så slog det ham, at måske var det på tide at skifte gear. Bogstaveligt talt.
”Jeg har elsket at træne og køre, så jeg fik blodsmag i munden. Men der tænkte jeg, at jeg skal forstå, at jeg aldrig igen kommer til at være lige så stærk og hurtig. Det kommer ikke igen,” siger han og fortsætter:
”Jeg tror at mænd i min alder skal lære at give slip: Sæt dig selv fri.”
Buddhisme og karate
”Jeg er i gang med at afvikle mit liv,” siger han lidt abrupt. Og vi begynder at tale om hans dobbelte lidenskab: buddhisme og karate. Nogen kunne opleve det som to modpoler, men for ham giver det mening.
”Jeg synes, jeg står på fast grund. Jeg ser det ikke som modstridende, at man på den ene side vil være stærk og sund – og så på den anden side være klar til at give slip. Jeg tror, vi som mænd ville have det bedre og vel også sundere, hvis vi slappede lidt af,” siger Mads Tandrup og fortsætter:
“Jeg tror, vi som mænd ville have det bedre og vel også sundere, hvis vi slappede lidt af”
”Jeg har trænet i 40 år. Meget. Jeg vil stadig træne, men for at beholde min krop stærk, men tager det lidt mere roligt – jeg spiser jo også fortsat.”
Han ser selv buddhismen som en vej til at forstå sit eget liv. Undervejs har han lært meget af en britiskfødt lærer, Ajahn Brahm, der unik grad har gjort buddhismen tilgængelig for vestlige mennesker.
”Han siger, at man altid har et valg. Om ikke andet, kan du altid vente. Den holdning kan fjerne megen ulykkelighed og anspændthed.”
Med den nye livsindstilling følger mindre arbejde i klinikken og mindre stress. Og et mere beskedent, roligt liv. Den fede Mercedes ude på parkeringspladsen ved klinikken i Frederikssund tilhører da heller ikke ham, men en anden lægekollega.
”Næ, jeg kører en ID3. Jeg sætter frihed meget højt. Og det betyder, at man ikke skal binde sig til udgifter,” erkender han. Det er tid til at tage det mere roligt og nyde mere.
”For skal vi bare fræse igennem til Italien eller skal vi nyde turen?”
Få Mandelivs nyhedsbrev hver mandag: TILMELD DIG HER
