7.2 C
Copenhagen
fredag den 26. april 2024

“Det vi bør tale om efter Depp og Heard er kvinder, der slår mænd”

Mest læste

Redaktionen
redaktion@mandeliv.dk

#mentoo | Som sagen skred frem, og Amber indtog vidneskranken for nogle uger siden, synes jeg godt nok, det blev mere og mere svært at tro på hende, skriver Antoinette Kordic om retssagen mellem Johnny Depp og Amber Heard

Af Christian Juul Jessen

Der er blevet sagt og skrevet meget om Netflix’ nedtur, men det er altså svært at konkurrere med virkelighedens drama, når Johnny Depp og Amber Heard giver anskuelsesundervisning i den slags bogstaveligt talt beskidte sengetøj, der også på det privilegieniveau kan være en realitet.

Hvis der er noget godt i denne sag, så er det, at det giver fokus på, at mænd også kan ende som offeret i et misbrugspræget forhold. Ofte sker den debat under et bestemt hashtag #mentoo, der er mere end firedoblet i aktivitet på de sociale medier på en måned. Ofte med fokus på mænd som ofre – men alt for ofte med en slet skjult vrede mod kvinde.

#mentoo startede som fænomen i Indien, hvor nogle mænd følte, at den lokale MeToo var gået for langt. Man må sige, at indiske mænds troværdighed i den kamp ikke er den største. Derfor følger vi hellere det mere præcise tag #AbuseHasNoGender

For lige så befriende som selve dommen med den salomoniske afklapsning af begge sider kan forekomme at være, lige så vanskeligt er det at overse den hoverende stemning der er hos mange mænd. Det er godt med fokus på at mænge mænd ender som offeret i et voldeligt, misbrugspræget forhold. Men det er stadig langt flere kvinder, der tager tævene.

Vi har fået lov til at sakse et indlæg fra Antoinette Kordic, som du tidligere har kunnet møde her: Rådgiver: Manden kommer for sent. Vi kunne ikke have skrevet det bedre selv:

Antoinette Kordic.

“Jeg håber Heard & Depp-sagen vil få flere mænd (og kvinder) verden over til at stå frem”

Af Antoinette Kordic, konfliktvejleder, har arbejdet som rådgiver på Livslinien og Mandecenteret

Det her bliver langt – men ud skal det …

Johnny Depp vandt i går sagen mod sin ekskone, skuespilleren Amber Heard, som han havde sagsøgt for 50 mio., fordi hans karriere blev ødelagt, da hun for 6 år siden i en klumme beskyldte ham for at være hustrumishandler. Det benægter han og siger til gengæld, at hun var voldelig over for ham.

Sagen har kørt i 6 uger, og jeg erkender blankt, at jeg har været hooked. Jeg har altid være kæmpe fan af Depp, men jeg var også skeptisk, for jeg ved, at en kvinde normalt ikke ville kaste om sig med den slags beskyldninger uden grund. Men som sagen skred frem, og Amber indtog vidneskranken for nogle uger siden, synes jeg godt nok, det blev mere og mere svært at tro på hende – om han taler sandt hele vejen igennem skal jeg ikke dømme, men at de er to ødelagte sjæle, der har fået det absolut værste op i hinanden i deres korte ægteskab, tror jeg ikke, der kan herske to meninger om.

“de er to ødelagte sjæle, der har fået det absolut værste op i hinanden i deres korte ægteskab”

Nævningene valgte i høj grad at tro på Depp og gav ham medhold i stort set alle punkter.
For mig handler sagen mest af alt om én ting; den skelsættende optagelse af, at Heard siger til Depp: “Du må jo fortælle verden, at du er udsat for partnervold – hvem vil tro på, at du, Johnny Depp, får bank af konen?” (min parafrase).

Og det er det, vi bør tale om efter den her retssag: kvinder, der slår mænd. For jeg håber, at sagen frem for alt bliver en løftestang for, at mænd (OG kvinder naturligvis), der udsættes for fysisk og psykisk partnervold, nu finder styrken til at stå frem og sige fra.
I cirka hvert femte af de forhold, hvor der er vold, går det ud over mænd – vi taler bare ikke om det. Og at tale om, at mænd udsættes for vold, udelukker jo ikke, at vi taler om, at kvinder udsættes for vold.

Forskellen ligger i, hvordan de to parter får hjælp, og hvor forskelligt de håndterer det. For mænd taler ikke om det – de skammer sig og søger ikke hjælp, fordi de mener, de kan klare det selv. Men det kan gå rigtig galt rigtig hurtigt, fordi alt for mange mænd ikke har strategier for (og ofte ikke netværket til) at hjælpe sig selv og søge råd og vejledning. Samtidig er vores samfund og lovgivning ikke gearet til at komme mænd i krise i møde på samme måde, som kvinder i krise kommes i møde.

Mit håb er derfor, at Depp-sagen har givet flere mænd (og selvfølgelig også kvinder) verden over modet til at stå frem. Det var i øvrigt også Depps eget budskab i går, efter at dommen faldt.

Nu ved jeg godt, mange vil sige: “Det her vil jo afholde kvinder fra at stå frem fremover.” Men det tror/håber jeg faktisk ikke. Pointen i den her sag var netop ikke partnervold, men en ytring, der kostede Depp karrieren for 6 år siden. Hvor langt den enkelte må gå i sin ytringsfrihed (udokumenteret).

Nævningene mente klart, at klummen og Heards bagvaskelse havde ødelagt Depps karriere og idømte hende at betale ham 15 mio. (og ikke 50 mio., som han havde krævet). Han skal så betale hende 2 mio. – hun havde mod-krævet 100 mio. af ham. Hun appellerer sandsynligvis dommen, men hun kunne jo passende bruge de 7 mio., hun fik af ham, da de blev skilt – og som hun havde lovet at donere til velgørenhed i 2019, men endnu ikke har fået afleveret …

Antoinette Kordic

- Annonce -

Flere artikler

SKRIV EN KOMMENTAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

- Annonce -

Seneste