5.5 C
Copenhagen
fredag den 26. april 2024

Streaming-tips til voksne mænd

Mest læste

Redaktionen
redaktion@mandeliv.dk

Tv-manden Keld Reinicke giver her sine streamingtips til voksne mænd. Så værsgo – til dig, der er til krimi, thrillere og dokumentarer om politik, sport og lidt om forhold

Af Per Fanefjord Laursen, (63 år)

Streaming af tv var længe et ungdomsfænomen, men de seneste år er kombinationen af traditionel tv-sening og streaming af film og serier m.m. blevet helt naturligt for danskere langt op i 60’erne.

Per Fanefjord Laursen

Udbuddet af titler er enormt, men de fleste lister med tips og anbefalinger henvender sig tilsyneladende især til kvinder og mænd i 30’erne.

Mandeliv bad tv-manden Keld Reinicke (kun 53) dele sine streamingtips kun for mænd, der sikkert er over 50 år. Og muligvis en hel del ældre.

Orker den voksne mand, når han selv kan vælge, at tilbringe timer i selskab med rebooten af ”Sex in the City” – næppe.  Mon ikke interessen kredser om drama og dokumentar; dramaer med kriminalgåder, historie, visse komedier, visse serier om forhold, politik og om sport i alle varianter.

Krimiforslag med rolig klip

I kriminal og thrillergenren foreslår Keld Reincke Mandelivs læsere, at voksne mænd ser nærmere på den relativ nye populære Kastanjemanden på Netflix. Der er gyseren Fresh på Disney+, Gangs of London på C More – og særligt den nye amerikanske miniserie, Dopesick, også på Disney+.

Mange voksne mænd er givetvis tiltrukket af fiktion, hvor der ikke klippes og skiftes kameravinkel hvert sekund. Serier med eftertænksom kriminal efterforskning, et intelligent, finuerligt plot og stærke skuespilspræstationer. Her kan mange British Crime dramaserier være et godt bud. Ikke mindst produktionerne i det seneste tiår er unikke. Man finder rigtig mange dem på DRTV.

Blandt stærke titler med fokus på efterforskning er: Unforgotten, Line of Duty, Manhunt, Vera, Grace, Den dømte, The Bay og Unge Morse.  Lidt ældre serier er f.eks. Foyle’s War og  George Gently.

Kig tilbage på velmagtsdagene 

Streamingtjenester er profileret på fiktion, men svømmer også over med dokumentarer.  Keld Reinicke peger på ”Formular 1 drive to survive” på Netflix og sportsdokumentaren The last Dance også på Netflix.

Skal der humor på skærmen, er det sværere at give råd – humor er som bekendt meget forskellig. Mon ikke “Klovn de nye afsnit” frister, hvis han selv vælger.

Der er også den mockumentariske komedie-gyser serie “What we do in the shadows” på Disney+, samt humor i Ted Lasso, The afterparty og Hacks.

Her er et par skæve skud, hvis den voksne mand nyder et kig tilbage på sine velmagtsdage l 80’erne og 90erne set med nutidens blik:  Deutschland 89, Pam & Tommy og Cobra Kai, der er en slags fortsættelse af Karate Kid-filmene fra 80’erne.

Endelig et par gedigne underholdningstilbud, som muligvis godt kan nydes med hustruen eller kæresten. Det gælder i hvert fald den engelske Bridgerton, dramaserien Maid, og Keld Reinicke udpeger faktisk også Euphoria, et særligt amerikansk teenagedrama-tv-serie skabt og skrevet af Sam Levinson for HBO.

- Annonce -

Flere artikler

SKRIV EN KOMMENTAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

- Annonce -

Seneste